En tur i Fitness X

I dag var jeg lige en tur i Fitness X. Det er jeg som regel tirsdag formiddag. Det er ikke for at komme til at ligne en bodybuilder 🏋️‍♂️ – nej det er bare for at holde styrken i musklerne. Det er et dejligt fredeligt center, når man kommer om formiddagen.

Det bliver til træning for ben, bryst, ryg, mave og arme – efter lidt opvarmning på cykel eller løbebånd – hvor jeg går og ikke løber. Mit ene knæ kan desværre ikke holde til at jeg løber. Det blev skadet engang for godt 40 år siden, hvor jeg skulle deltage i gadefodbold og fik benet vredet omkring og et korsbånd vredet over Av-Av! Men når jeg træner og passer på det, så går det fint. Mandag, onsdag og fredag er jeg på min kondicykel herhjemme og torsdag til gymnastik. Ny lyder det SÅ eksemplarisk, men ofte kan jeg jo ikke det hele, fordi jeg skal være sammen med mine børnebørn. Det vil jeg jo også rigtig gerne. Men som regel bliver det til noget træning hver uge – også gåture. Så jeg har da samvittigheden i orden med hensyn til at få mig rørt. 😇

Læs min blog med RSS Reader

Fra min begynder-tid med min blog Berlin-nyt kunne jeg huske noget med RSS Feed og RSS Reader.

Så jeg har fundet frem til en måde, hvor I nemt kan se, når jeg har udgivet et nyt indlæg.

Screenshot

I skal på jeres telefon eller Ipad have en app med en RSS Reader. I skal gå i App Store (Iphone og Ipad) eller Google Store (android telefon og tablet) og søge på RSS reader. Måske har I appen i forvejen, hvor I får nyheder fra en avis eller lignende. Her kan I tilføje feed fra min blog. Når I vil tilmelde mit blog på listen over hvor I vil have nyheder fra, skal skrive http//www.kirstenandersen.dk/feed, så kan I altid se, når der er kommet noget nyt.

Et RSS ikon kan se ser ud som det lille ikon i højre side nederst, hvor der står RSS  Feed – det kan også være rødt. Jeg har fx Free RSS Reader på min Iphone, men der findes mange af slagsen. Hvis I ikke kan finde ud af det, kender I nok nogle, I kan spørge 🙂

Jeg hører gerne fra jer, hvordan det går.

På Computeren kan I lave en genvej på skrivebordet og åbne min blog, når I vil se, om der er noget nyt fra mig.

Reklamefrit område

Min nye blog er total fri for reklamer.

Det kan godt være, at jeg kommer til at skrive om en TV-udsendelse, en bog, en udstilling eller en film, som jeg er begejstret for og derfor foreslår jer at se eller læse. Og det kan godt være, at jeg i den forbindelse linker til det aktuelle emne, men der er ingen økonomi indblandet i det. Bare for at slå det fast. Så ingen click baits her! 😇

Jeg vil heller ikke sende en mail automatisk, når jeg skriver et nyt blogindlæg. Vi har nok, der fylder vores indbokse i mailprogrammet, tror jeg. Det skal være sådan, at I læsere selv bestemmer, hvornår I har lyst til at kigge om kirstenandersen.dk har noget nyt at fortælle.

På gensyn på bloggen! 🤗

 

Ny blog!

Som et alternativ til Facebook har jeg nu oprettet min egen blog.

Her kan I læse om, hvad jeg går og foretager mig. Jeg har ikke forladt Facebook endnu, men har tanker om at gøre det. Tror ikke det kræver nogen begrundelse.

Samtidig vil jeg gerne holde fast i mine kontakter, så Facebook bliver i første omgang bindeleddet til bloggen her.

Skriv gerne en kommentar eller en besked via kontaktformularen, så jeg ved, at I har set mit indlæg om bloggen.

Tænk at jeg var så heldig, at jeg kunne købe domænet kirstenandersen.dk – så det er bloggens web adresse, ganske enkelt.

Jeg håber, at jeg hører fra jer ❤