Op på cyklen igen

Efter turen til Sophienholm for nogle uger siden, hvor det gik galt med knæet igen, er der sket godt nyt.

Jeg tog affære og spurgte lægen, hvad der kunne være galt med knæet? Dommen var slidgigt. Hjælpen var fysioterapeut, øvelser, træning (som jeg plejer), et godt knæbind og medicin mod hævelse og smerter.

Det er virkelig godt. Det har gjort, at jeg ikke behøver at holde knæet helt i ro, for at hævelsen og smerterne forsvinder. Som i går, hvor jeg var lidt for kæk og tog cyklen til Værløse, kombineret med S-toget.

Jeg var på besøg hos Robert og Annette. Efter en dejlig frokost, og jeg efter bedste evne havde klippet August (han ville ikke klippes af andre end farmor, og håret var blevet rigtig langt) tog vi en cykeltur hen over den gamle landingsbane til Søndersø. August på gåcykel, Liva på cykel, Annette med cykelvogn som backup til trætte børn. Børnene talte om Tutti France 🤣. Det var dejligt at komme ud i luften og naturen med dejlig fuglesang- lærken hang på sin snor og trillede lystigt.

Efter en dejlig sandwich i caféen, indrettet i en gammel hangar, gik tuen hjem igen. Nåh, ja, jeg skulle også passe en lille edderkop for LIVA, mens hun var på toilettet. Den “smuttede” desværre fra mig 🤭

Da jeg kom hjem igen, gjorde det virkelig nas i knæet  jeg tog en halv pille af dem, lægen havde udskrevet. Nogle timer senere var der ikke mere at mærke.

3

Kvidder i stuen

Jeg passer fugle i de her dage. Så der lyder en dejlig kvidder i stuen hver dag, når jeg står op.

Det er rigtig hyggeligt, og jeg kunne godt fristes til at tænke, at det kunne være hyggeligt at have sådan nogle kræ. MEN, så er det bare at jeg tænker: Hvad så, når jeg skal rejse. Det er alligevel rimelig tit, at jeg er afsted til Aalborg eller andre steder. Så det er nok ikke så god en idé.

Men nu nyder jeg dem i de her dage, hvor Roberts familie der ejer fuglene er på en lille skiferie. Liva har facetimet for at sige hej til fuglene med navnene Speedy og Tuba😊

1