…så tænker jeg på Michael

I dag hørte jeg her til morgen Blackbird med The Beatles. Når jeg hører den, så tænker jeg altid på Michael.

Jeg gik i klasse med Michael i gymnasiet. På gymnasiet havde vi tradition med morgensamling, og om fredagen var der som regel optræden af en af eleverne. Det var ikke noget for mig – det havde jeg slet ikke selvtillid til dengang.

Men det havde Michael fra vores klasse. Han sad alene på scenen med sin guitar og spillede og sang Blackbird. Det gjorde et meget stort indtryk på mig, og jeg tænkte, at jeg engang gerne ville gøre noget mere ved min musikalske kunnen. Det har åbenbart gjort så stort en indtryk, at jeg her, godt 50 år senere stadig tænker på Michael, hver gang jeg hører sangen. Dengang havde vi ikke en iphone, så jeg kan ikke gengive det. Men det har jo så til gengæld lagret sig i min hukommelse.

Musik gør indtryk – og en opfordring til skoler og undervisningsinstitutioner: bibehold eller begynd på det med morgensamling med musik. Det sætter sig hos eleverne….

1

En god film

Jeg har været i biografen og se filmen om Tommy Seebach.

Jeg vil bare sige, at det var en rigtig god film, meget rørende og ærlig (sådan virker det) fortælling om en familie, der gerne vil det bedste for hinanden og kæmper for det. Det er svært, og de fleste kender historien, og ved hvordan det ender. Hvor kan man have ondt af den mand og familien.

Jeg synes Anders Mattesen er virkelig god som Tommy, og alle de andre skuespillere spiller virkelig godt alle sammen.

Jeg kan virkelig anbefale den. Gå ind og se den.

2

Frem med bratschen

Så fik jeg sat min bratsch frem i stuen igen.

Jeg spiller sammen med Anna-Sophie ca. 1 gang om måneden, og der skal jo øves lidt op til det. Anna-Sophie spiller klaver. Sammen med alt det andet, jeg foretager mig – og det samme gælder for Anna-Sophie – så er der jo grænser for, hvor meget tid der er til at øve. Men så er det vigtigt, at instrumentet står fremme. Anna-Sophie har et flygel, og det står jo fremme i stuen hele tiden. Men jeg har været tilbøjelig til at lade bratschen ligge i kassen, og det er ikke en god idé. Nu er børnebørnene også så store, så de kan forstå at det ikke er et legetøjsinstrument.

Vi er lige nu igang med Bachs “Jesu bleibet meine Freude” og vi arbejder på at lære at spille uden at kigge på noderne. Det er sværere end man tror, men vi vil prøve med små stykker ad gangen.

Jeg synes også bratschen pynter. Det er et flot instrument. Den er bygget af Chresten Pedersen i Aalborg. Jeg har også en violin, han har bygget, og da fulgte jeg selv dens tilblivelse. Det var en spændende proces.

Vi skal spille sidst i februar, så der er noget tid at øve sig i endnu. Det er en hyggelig hobby at have, og man bliver bare glad af at spille musik sammen.