Så fik jeg sat min bratsch frem i stuen igen.
Jeg spiller sammen med Anna-Sophie ca. 1 gang om måneden, og der skal jo øves lidt op til det. Anna-Sophie spiller klaver. Sammen med alt det andet, jeg foretager mig – og det samme gælder for Anna-Sophie – så er der jo grænser for, hvor meget tid der er til at øve. Men så er det vigtigt, at instrumentet står fremme. Anna-Sophie har et flygel, og det står jo fremme i stuen hele tiden. Men jeg har været tilbøjelig til at lade bratschen ligge i kassen, og det er ikke en god idé. Nu er børnebørnene også så store, så de kan forstå at det ikke er et legetøjsinstrument.
Vi er lige nu igang med Bachs “Jesu bleibet meine Freude” og vi arbejder på at lære at spille uden at kigge på noderne. Det er sværere end man tror, men vi vil prøve med små stykker ad gangen.
Jeg synes også bratschen pynter. Det er et flot instrument. Den er bygget af Chresten Pedersen i Aalborg. Jeg har også en violin, han har bygget, og da fulgte jeg selv dens tilblivelse. Det var en spændende proces.
Vi skal spille sidst i februar, så der er noget tid at øve sig i endnu. Det er en hyggelig hobby at have, og man bliver bare glad af at spille musik sammen.
Hvor er det godt, det vidste jeg ikke du kunne 👍
Tak for kommentaren, Randi. Jo jeg har spillet i mange år. Som en glad, meget glad amatør. 🙂
Det er et smukt instrument, derfor bør det ikke kun høres, men også ses. Violinen kunne evt pynte på væggen.
Tak for kommentaren, Lili. Ja violinen kunne godt tåle at komme frem også. Men den spiller jeg ikke på. Så jeg tænker, den måske har bedre af at ligge i en konstant temperatur i kassen. Jeg kunne godt have den hængende på samme stativ. Men så skal den pakkes ned hver gang, jeg skal have stativet med til Allerød og spille.